
Energiberegneren kører med sit eget login pga. persondatalovgivningen – også kaldet GDPR.
Hvis det er første gang, du bruger Energiberegneren, skal du oprette en ny profil. Det er vigtigt, at du indtaster den E-mail og det kunde nr., du har i dine kundeinformationer. (Hvis du er i tvivl kan du se det på Min side) Kombination af din e-mail og dit kundenr. er din sikkerhed for at andre ikke kan få adgang til din Energirapport. Du kan vælge det samme password som til Min side eller et andet password.
Når du har oprettet profilen, vil du få anbefalinger til din bolig på skærmen.
Du har også mulighed for at tjekke/ændre de informationer, der er grundlaget for beregningen ved at vælge fanen: Energiberegning. Når du ændrer på data (f.eks. areal, tykkelse på isolering eller andet), kan du altid se konsekvensen af disse ændringer ved at vælge anbefalingsfanen.
Det vigtigste i forhold til at få de anbefalinger, der er relevante for din bolig, er at dine forbrugsdata for varme, el og vand er korrekte. Derfor anbefaler vi altid, at du sikrer, at disse oplysninger stemmer med dine fakturaer fra elhandels- og forsyningsselskaberne.
God jagt på energiforbedringsmuligheder.